Vi er midt i den travle julefrokostperiode, hvor mange drager afsted i godt humør, og tilbringer hele næste dag og måske hele weekenden på sofaen med cola, burger og en hovedpinepille.
Men vidste du, at hovedpinepiller også på en anden måde er forbundet med julen?
Ja man kan jo selvfølgelig bruge dem, når man har været på ude og købe juletræer en hel dag, og er godt mør, når man kommer hjem. Man kan få bruge for en, når man har stået og kokkereret hele dagen. Men man kan også bruge dem til juletræet – du kan faktisk holde juletræet frisk ved at putte brusetabletter eller hovedpinepiller i en spand med vand, og stille dit juletræ deri. Men der er også andre ting, du kan gøre for at få det til at holde længere.
Rødgran holder længere på nålene, hvis du opløser 1-2 brusetabletter i vandet. Det skal dog være tabletter som indeholder acetylsalicylsyre (fx Treo eller kodimagnyl) ikke produkter som Panodil, Pinex eller Pamol.
Et friskfældet træ holder længere – og hos os kan du fælde selv, eller købe et af de fældede træer, som også er helt friskfældede.
Du kan sagtens købe dit træ nu – vi har åbent i weekenden – og stil dit træ udenfor til det skal bruges. Eventuelt kan du stille det i en spand med vand i læ – så holder du på fugten i nålene.
Håber vi ses i weekenden – med eller uden hovedpine (jeg skal selv til julefrokost 🙂)