“I’m dreaming of a white christmas”, ja – det er det, alle taler om. Mon det bliver en hvid jul? Det ved vi jo ikke, men nu er den første sne faldet, og det ser også hyggeligt og vinterligt ud. “Det må da også give en masse for jer”, er…
Så slog vi dørene op for første gang i år. Det er altid så spændende. Vi har jo gået et helt år og gjort klar til netop denne dag og de følgende weekender. For der er gang i den hele året. Det tænker man nok ikke på, når man ikke selv dyrker træerne. Det er altid så spændende. Og hyggeligt.
Julen bygger på traditioner. “Rør blot ikke ved min gamle jul”, som der synges i en af julesangene. Og det er jeg helt enig i. Eller sådan for det meste, for der kommer sådan lidt efter lidt nogle ændringer år efter år. Lidt nyt julepynt. En rødkålssalat. Pakkeleg. Men grundstammen forbliver den samme – juletræ, gaver, familie, and, flæskesteg, rødkål, brune og hvide kartofler og ris alamande.
Der er mange forskellige meninger om, hvordan det perfekte juletræ ser ud. Men for langt de fleste, så indebærer det en top og nogle symmetriske sidegrene. Men sådan vil naturen det ikke altid. Eller for det meste ikke. Så derfor bliver træerne hjulpet lidt på vej.
Vi skriver kun begyndelsen af november, og allerede nu har man i lang tid ikke kunnet gå ind i et supermarked uden at blive oversvømmet med tilbud om klejner, juleknas og julekalendere.
– nærmest uden at man har opdaget det. Alle gode intentioner om at holde jer ajour i løbet af sommeren er blevet afløst af: “jeg gør det i næste uge” – så beklager, der har ikke været megen information fra os i løbet af året. Men nu står vi her…
Jeg havde de bedste intentioner om at skrive nogle små hyggelige historier. Og bevares, der er da også kommet et par stykker. Men ikke i det omfang, jeg havde set det for mig. For jeg mødte en bekendt – juletravlheden J Vi kender ham/hende jo godt. For vi møder ham/hende hvert år. Man går ind i julen med gode intentioner om, at i år skal det være anderledes – og man må sige, at I år har virkeligt været anderledes, men det er jo mest pga Corona – og så dukker juletravlheden op. Og den er svær at få til at gå, den bærer bestemt ikke julen ud.
Så er vi ca midtvejs, og det er så hyggeligt at se, hvordan folk hygger sig og er glade. I år er jo et lidt anderledes år pga Corona, men jeg synes alligevel, at vi har fået det rigtigt fint, og det synes vi også, at tilbagemeldingerne er.
Så fik vi slået dørene op. Og det er altid så hyggeligt at komme i gang igen. Vi har jo gået i lang tid og gjort klar. Dels med træerne men også med julestuen. Men i år er en lille smule anderledes. Corona har gjort sit indtog, så vi har flyttet gløggserveringen udendørs og dækket op til at sidde udendørs. Og vi har spritflasker overalt. Men det var rigtigt rart at komme i gang.
Vi danskere er vilde med at hive naturen ind i stuen i november, december. Vi laver dekorationer af gran og kogler. Vi laver kranse med gran og blød enebær. Vi krydrer nogen gange med lidt buxbom og hønsefod. Og da rød og grøn er julens farver, så er vi også ret vilde med kristtjørn med de røde bær.
