“I’m dreaming of a white christmas”, ja – det er det, alle taler om. Mon det bliver en hvid jul? Det ved vi jo ikke, men nu er den første sne faldet, og det ser også hyggeligt og vinterligt ud. “Det må da også give en masse for jer”, er der mange, der spørger, “når alle træerne er dækkede i sne”?
Jamen det ser da også fint ud. Men nu er det således, at langt de fleste vil hellere have et grønt juletræ og ikke et hvidt. Og det kan være svært at se træerne helt efter i sømmene, når de er dækket af sne. Vi glemmer aldrig et år, hvor der faktisk var sne og frost næsten hele december. Dette gjorde, at alle træer var hvide – og ikke grønne. Og sneen havde bidt sig fast, så det var ikke sådan at børste det af grenene for at se, hvordan det så ud. Og alle træerne var helt stive og umedgørlige. Og det var før Søren havde opfundet sin maskimekaniske netmaskine. Der stod vi med sådan en gammeldags juletræstragt, hvor vi med håndkraft skulle hive træerne igennem for at få dem nettet. Og hive – det skulle vi. De stive træer var fuldstændigt usamarbejdsvillige. Hvor grenene normalt lægger sig ind til træet, når det bliver nettet, så stak de bare stive og frosne ud. Og i værste fald knækkede de af. Adskillige gange måtte vi stå 3-4 mand og hive for at få træet igennem. Og det var spændende for folk, når de kom hjem og fik tøet træet op at se, hvordan det faktisk så ud. Så både ja og nej. Det ser fint og romantisk ud – men det kan altså godt gøre tingene lidt mere komplicererede.
Fun fact:
Der er registreret landsdækkende hvid jul i Danmark 12 gange siden år 1874. (kilde TV2 vejret).
Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne af 1/2 cm dybde den 24. december om eftermiddagen (kilde DMI).
Hvilke år har julen været hvid? 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. (kilde Samvirke.dk).

