Der er mange forskellige meninger om, hvordan det perfekte juletræ ser ud. Men for langt de fleste, så indebærer det en top og nogle symmetriske sidegrene. Men sådan vil naturen det ikke altid. Eller for det meste ikke. Så derfor bliver træerne hjulpet lidt på vej.
Der er forskel på topgrene og sidegrene, for den gren, som bliver en top, den har et skud på toppen, som bliver til den næste top, og så nogle sideskud, som bliver til sidegrene (sidegrenene har ikke topskud, da de ikke behøver en top). Men i naturen kan der jo ske mange ting. Topskuddet kan blive ødelagt af frost, blive spist af rådyr, blive ødelagt af skadedyr, og så skulle man tro, at det var slut for det træ. Men sådan er det ikke. For så er der et af sideskuddene, som tænker, hov, nu bliver jeg vist nødt til at forandre mit dna, og blive til et topskud. Og så begynder det nok så frejdigt på sin klatring opad. Det er jo godt for en juletræsdyrker, for træer uden toppe er ikke i høj kurs. Og det man kan gøre, det er så at med en grenretter at få de andre sideskud trukket tættere på hinanden.
Her på billedet har vi ikke fået trukket de andre sidegrene sammen. Men er det ikke fantastisk? Så hvert enkelt træ har sin helt egen personlighed. Der er tykke, der er tynde, der er kluntede, der er elegante, der er skæve, der er stive, de er helt deres egne. Huske på det, når du kigger på juletræ næste gang.
