Så slog vi dørene op for første gang i år. Det er altid så spændende. Vi har jo gået et helt år og gjort klar til netop denne dag og de følgende weekender. For der er gang i den hele året. Det tænker man nok ikke på, når man ikke selv dyrker træerne. Det er altid så spændende. Og hyggeligt.
Julen bygger på traditioner. “Rør blot ikke ved min gamle jul”, som der synges i en af julesangene. Og det er jeg helt enig i. Eller sådan for det meste, for der kommer sådan lidt efter lidt nogle ændringer år efter år. Lidt nyt julepynt. En rødkålssalat. Pakkeleg. Men grundstammen forbliver den samme – juletræ, gaver, familie, and, flæskesteg, rødkål, brune og hvide kartofler og ris alamande.
Der er mange forskellige meninger om, hvordan det perfekte juletræ ser ud. Men for langt de fleste, så indebærer det en top og nogle symmetriske sidegrene. Men sådan vil naturen det ikke altid. Eller for det meste ikke. Så derfor bliver træerne hjulpet lidt på vej.
Vi skriver kun begyndelsen af november, og allerede nu har man i lang tid ikke kunnet gå ind i et supermarked uden at blive oversvømmet med tilbud om klejner, juleknas og julekalendere.
